Beskrivelse af festival
Vores lille havefestival startede en hyggelig sommeraften I 2013 i Bette Gandrup i "nabo Jørns" have. Ib og Mette (Jørns naboer) kommer begge fra musikmiljøet i Aalborg og omegn og savnede egentlig ordenlig levende musik i hverdagen på det tidspunkt. Snakken, en aften hvor naboer mødtes, om det og det PA Anlæg vi egentlig havde stående endte med at den ene idé tog den anden. Vi laver vores egen festival her i Bette Gandrup.!
- En kendte vognmanden der kunne levere scene, nogle andre havde et stort partytelt vi kunne låne og vi kendte en masse musikere som bakkede op om ideen - to uger efter havde vi den første havefestival på benene.
I 2014 gentog vi succesen og det gik trods en bidende vind den dag, så godt at det i 2015 er det blevet til "Bette Gandrup Musikforening" der står for arrangementet.
Da festivalen foregår i vores private haver forventer vi at alle gæster er med til at sørge for god ro og orden. Vi har plads til et par hundrede mennesker og jer vi har inviteret her må I gerne invitere venner og familie med til en hyggelig dag med musik.
Hele arrangementet kører på frivillig basis og det er "non profit".
Vi sælger øl og vand til fornuftige priser - salget dækker vores praktiske udgifter i forbindelse med arrangementet.